Hjemmet er det helligste sted, Josefine har. Her sænkes tempoet automatisk, der er intet, hun skal, og hun kan bare være sig selv. Hun har ikke noget imod lidt rod, men sover bedst, når der er ryddet op, og hendes kreativitet blomstrer, når hun tør tage livet lidt mindre alvorligt.
Josefine og hendes partner er i gang med at indrette deres hjem på Østerbro. Hun fik for nylig sit første skrivebord, fundet på DBA, og har sat det sammen med en Y Stol arvet fra sin bedstemor. De to passer perfekt sammen, både i højde og farve, og er blevet et af hendes yndlingssteder i hjemmet.
Hendes tilgang til indretning er styret af personlighed, komfort og farve, og af troen på, at arvestykker kun bliver mere værdifulde med tiden. Under sin studietid solgte hun løbende sine bøger fra, overbevist om, at store bogreoler hørte fortiden til. Hun tog fejl: tre kasser fundet på loftet er nu stablet rundt omkring i hjemmet, ofte med en lille genstand ovenpå, mens hun venter på en dag at samle nok bøger til den store bogreol. For Josefine handler indretning om en følelse frem for det visuelle – en tilgang, hendes mor engang satte ord på: indretning er et projekt, man aldrig bliver færdig med.